Månedens proteinrige råvare - æg

Månedens proteinrige råvare æg

Æg naturens vitaminpille

Æg kaldes for naturens vitaminpille, da det indeholder alle de næringsstoffer kroppen har brug for, med undtagelse af C-vitamin. Et af de vigtigste næringsstoffer i æg er protein og det er proteiner med en høj biologisk værdi. Det betyder, at kroppen kan udnytte næsten alt det protein, der findes i ægget.

Et af de vigtigste vitaminer i æg er D-vitamin. Når solen skinner om sommeren, kan vi selv danne D-vitamin i huden, men på disse bredde grader er der ikke meget sol resten af året. Æg er derfor en god kilde til vitaminet.

Æg er sunde uanset om de er blød kogte, hård kogte, stegte, i bagværk, som omelet osv. Med andre ord påvirker tilberedningen ikke de næringsstoffer der findes i æg.

Hvor mange æg må man spise om ugen?

Som du sikkert kan huske har æg i mange år været i skammekrogen på grund af dets høje indhold af kolesterol, men videnskaben har for længst slået fast, at æg ikke påvirker dit kolesterolindhold i blodet, da kroppen selv danner og regulerer kolesterol. Du kan derfor sagtens indtage op til to æg om dagen, uden at det har nogen sundhedsmæssige konsekvenser for dit helbred – også selvom du har type 2-diabetes.

Har du et forhøjet kolesterolniveau, bør du dog holde dig til 4 æggeblommer om ugen, da der kan være individuelle forskelle. Æggehviderne er problemfrie, da de består af 100 % rent protein og derfor kan spises ubegrænset.

Indhold af kalorier og makronæringsstoffer pr. 100 g - 142 kcal fordelt på:

Protein 12, 6 g, fedt 9,9 g, kulhydrat 0,8 g. Kostfibre 0 g.

 

Indhold i små og store æg:

Small            56,8 kcal       Protein 5,04 g                    Fedt  3,96 g                        Kulhydrat 0,32 g

Medium        78,1 kcal       Protein 6,93 g                    Fedt  4,45 g                        Kulhydrat 0,44 g

Large            85,2 kcal       Protein 7,56 g                    Fedt  5,94 g                        Kulhydrat 0,48 g

Extra large   99,4 kcal       Protein 8,82 g                    Fedt  6,93 g                        Kulhydrat 0,56 g

  

Klik videre på nedenstående link og lad dig inspirere af nogle af bloggens opskrifter med æg.  

Æggemuffins med skinke og fennikelsalat

Æggewrap med laks

Shakshuka (pocheret æg i tomatsovs)

Æggewrap med tun og avokado

Månedens proteinrige råvare - grønkål

Månedens proteinrige råvare - grønkål

Mange spiser grønkål til jul, men hvorfor ikke spise det hele vinteren. Grønkål er nemlig noget af det sundeste, du kan sætte tænderne i. De grønne blade er spræng fyldt med helbredende stoffer. Samtidig indeholder grønkål alle de essentielle aminosyre (proteiner), dvs, dem du ikke selv kan danne. Der er ikke mange grøntsager, der kan ”bryste” sig med sådan en aminosyre sammensætning, hvilket gør grønkål yderst relevant for veganere og vegetarer.

Grønkål indeholder bitterstoffer, som dels gavner dit hjerte-kar system og dels beskytter mod visse kræftformer. Grønkål er fuld af antioxidanter, vitaminer og mineraler. Fx kan du, ved at spise 100 g grønkål få dækket 20 % af dit daglige calciumbehov. Grønkål er også rig på fibre, som binder affaldsstoffer og kolesterol og føre dem ud af kroppen.

En almindelig dansk kost har et højt syreindhold, og sygdom trives i et surt miljø. Grønkål er stærk basisk og hjælper med at balancere syre-base forholdet i en syreholdig kost.

Ernæringsmæssige fakta der er værd at skrive sig bag øret:

  • Indeholder protein af høj kvalitet = komplet aminosyre sammensætning
  • Indeholder ca. 5 g protein pr. 100 g
  • Højt indhold af vitamin A, C og K
  • Højt indhold calcium og magnesium
  • Mange antioxidanter
  • Højt fiberindhold
  • Stærk basisk

Kålen har mange anvendelses muligheder. Jeg holder af den i salater, i sammenkogte retter, som chips, lynstegt på panden, i smoothies eller i grønsagsjuice. Kun fantasien sætter grænser, prøv dig frem. Nedenfor er der et par opskrifter, du kan klikke dig videre til.

Proteinrige æggemuffins med tomat og kål

Edamame bønner med stegt kål og tomater

Månedens proteinrige råvare - quinoa

Månedens proteinrige råvare - quinoa

De små frø ser ikke ud af meget, men din krop vil elske dig for at spise dem. De har et højere proteinindhold end ris og korn og indeholder alle de aminosyrer som kroppen ikke selv kan danne samt en lang række andre gavnlige stoffer.

Ud over de gode sundhedsmæssige egenskaber, kan quinoa være en del af løsningen på, hvordan vi i fremtiden kan brødføde verdens stigende befolknings tal, da planten er ekstrem hårdfør og kan vokse steder, hvor ingen andre planter kan gro.

Klimamæssige problemer gør, at vi er nød til at skære ned på vores kødindtag og quinoa er ernæringsmæssigt det bedste alternativ til kød, da det indeholder alle de essentielle aminosyrer i et perfekt forhold. Der findes planter med et endnu højere proteinindhold end quinoa fx linser og kikærter, men deres proteinsammensætning er ikke lige så god.

Så alt i alt er der mange gode grunde til at spise quinoa og inden længe kan du købe dansk produceret, da de første frø i større stil er høstet i DK i år. Quinoa er fri for gluten og kan købes som hele frø (hvid, rød og sort) og erstatte fx ris, i flager til fx grød og mel til bagværk m.v.

Ernæringsmæssige fakta der er værd at skrive sig bag øret:

  • Protein af høj kvalitet og derfor et godt alternativ til kød
  • Indeholder ca. 15 g protein pr. 100 g
  • Har et højt indhold af bl.a. jern, magnesium, zink og calcium
  • Har et højt indhold af umættede fedtsyrer som omega 3 og omega 9
  • Indeholder ca. 9 g kostfibre pr. 100 g

På bloggen har jeg en del opskrifter med quinoa. Her for neden kan du klikke dig ind på nogle af de mest populære.

Quinoasalat med bønner og laks

Quinoasalat med broccoli og rødkål

Quinoasalat med persillerødder og blåbær

Knækbrød, proteinrigt og glutenfrit

Månedens proteinrige råvare - broccoli

Månedens proteinrige råvare - broccoli

Broccoli indeholder hele 5,3 g protein pr. 100 g, hvilket gør den til en af de mest proteinholdige kåltyper. Desuden er den kalorie- og fedtfattig med hhv. 43 kcal og 0,6 g fedt pr. 100 g. Kostfiberindholdet er 3,2 g pr. 100 g.

Broccoli hører samtidig til gruppen af meget sunde mørkegrønne grøntsager, der er rig på A-vitaminer, visse B-vitaminer, C-vitaminer og jern.

Forskning har vist, at alle kåltyper, dvs, også broccoli, er vigtige våben i forebyggelsen af kræftsygdomme igennem kosten, så alt i alt er der mange gode grunde til at spise denne grøntsag. Den bedste måde, at behandle broccoli på, er at gøre så lidt som muligt ved den. Den sagtens spises rå, hvis den snittes fint. Alternativt kan den blancheres eller steges i olie og gøres dette nænsomt bevares mest muligt at de flygtige vitaminer.

Brug endelig også broccolistokken, den smager fortrinligt. Den kan fx skæres i tynde skiver og rist i lidt olie sammen med bacon i strimler og friske krydderurter og hakket chili og bruges som tilbehør til kød, fisk eller fjerkræ eller ovenpå en omelet eller pasta.

Skulle du få lyst til at prøve nogle af de opskrifter jeg har med broccoli her på bloggen, følger du blot de forskellige link nedenfor.

Broccolisalat med blåbær og granatæble

Quinoasalat med broccoli og rødkål

Grillstegt kylling, søde kartofler og broccoli

Salat med edamame bønner, quinoa, broccoli og blåbær

Månedens proteinrige råvare- svampe

Månedens proteinrige råvare - svampe

Månedens proteinrige råvare – svampe

Svampe hører traditionelt sensommeren og efteråret til selvom vi spiser champignon året rundt.

Vilde spisesvampe findes i skovene hele året, men fra august til oktober er der allerflest og de mest almindelige er mark champignon, kantareller, Karl Johan og trompet svampe. Husk for guds skyld, at der også er giftige svampe derude. Er du ikke 100 % sikker, så lad dem være.

Alle vilde spiselige svampe skal gennemvarmes eller koges inden de indtages.

Svampe er rige på proteiner og kostfibre og derfor meget mættende. Desuden er de rige på B-vitamin, jern og selen. De er samtidig kaloriefattige og kan med fordel bruges for smagsgiver i vegetariske retter, da de indeholder den naturlige umani smag, som også kød er kendt for.

Inden tilberedning skæres rodenden af. Herefter børstes svampene rene med en pensel eller lign. De må endelig ikke ligge i blød i vand, da det vil gøre dem smagsløse og uinteressante. Har du fået fat på meget snavsede svampe, kan du lette rengøringen ved at dyppe penslen i lidt vand under processen.

Svampe opbevares bedst i køleskabet, enten i en papirspose eller i indpakningen fra supermarkedet.

Næringsindhold i udvalgte svampe:

Kantareller pr. 100 g: 39,5 kcal fordelt på: protein 3,2 g, fedt 1,4 g, kulhydrat 7,4 g, kostfibre 5,6 g.

Champignon pr. 100 g: 25 kcal fordelt på: protein 2,9 g, fedt 0,3 g, kulhydrat 3,4 g, kostfibre 1,7 g.

Porto bello pr. 100 g: 17,1 kcal fordelt på: protein 1,8 g, fedt 0,2 g, kulhydrat 4,2 g, kostfibre 3,3 g.

Svampe er fortrinlige i omeletter, gryderetter, wokretter, supper, pastaretter, stuvninger og kødløse retter. Tag et kig på de opskrifter jeg har liggende på bloggen ved at klikke på nedenstående link:

Bønnepasta med bacon og champignon

Porto bello svampe med gedeost

Svinekæber i karrysovs

Quinoasalat med champignon og spinat

Månedens proteinrige råvare - bønner

Månedens proteinrige råvare - bønner

Derfor er bønner sunde

Bønner kan stort set købes hele året frosne eller friske udenlandske, men lige nu er de danske i sæson og er for mig noget helt særligt. Sæsonen varer frem til september.

Bønner hører til bælgfrugtfamilien og er fulde af proteiner, kostfibre, vitaminer og mineraler. For vitaminernes vedkommende drejer det sig om A, B, C, E og K og for mineralerne er det jern, magnesium, kalium, kalk, selen og zink.

De mange kostfibre giver god en mæthedsfornemmelse og den store mængde af B-vitaminet folat forebygger hjertekarsygdomme.

Næringsindhold pr. 100 g: 26 kcal fordelt på: 2 g protein, 0,2 g fedt, 6 g kulhydrat, kostfibre 3 g.

 

Bønne typer og anvendelse

Der findes både gule og grønne varianter. Haricot Verts er betegnelsen for de nye spæde af slagsen.

Bønner indeholder stoffet lektin, som kan give mavepine, hvis de spises uden at blive varmebehandlet.

Den bedste oplevelse får du, hvis de bliver kogt til møre, men så de stadig har lidt bid. Almindelige bønner koges i ca. 4 minutter og Haricot Verts koges i 2-3 minutter. Husk at nippe de to ender af inden kogning.

Bønner kan anvendes på mange forskellige måder: Vendt med lidt olie og stegt i ovnen som bønne fritter, i salater, som tilbehør til hovedretter, i wokretter, sammenkogte retter eller i stuvninger.

Opbevares i plasticpose i køleskabet. Holdbarhed 5-7 dage.

Dyrker du dem selv og har i overflod af dem, kan de blancheres og fryses ned i mindre portioner.

Find inspiration til retter med bønner ved at følge nedenstående link:

Quinoasalat med bønner og laks

Kylling og ragout med bønner og tomater

Æggewrap med kylling bønner og skyr-creme

Laks og salat med bønner og kål

 

Agurketid

Agurketid

Agurketid

Jeg har et par små sydvendte væg-drivhuse på bagsiden af vores garage. Her dyrker jeg chili, tomater og agurker.

Ved hjælp af solens stråler og garagens murede væg, bliver drivhusene forholdsvis tidlig klar til at jeg kan sætte de første planter. I hvert fald sammenlignet med fritstående drivhuse.

Tomater og chili blev i år plantet 1. april og er pt. meget fyldige og bærer allerede en masse umodne frugter, som jeg ser frem til at høste lidt senere på sommeren.

Agurkerne blev plantet 8. april og de første blev høstet i sidste uge. Det er vildt, så hurtigt det går med agurker - og i går høstede jeg hele fem stykker. Sådan bliver det formentlig ved de næste mange uger, hvis planterne kan gå sygdomsfrit gennem sommeren.

Hvad bruger jeg så alle de agurker til? Jamen de bliver skåret ud og spist som sunde snack og mellemmåltider, proppet i grønne salater, der produceres tzatziki og kold agurkesuppe. Det sker også at jeg laver en (næsten) klassisk agurkesalat, hvor jeg bruger sukrin gold i stedet for sukker. Dette for både at spare på kalorierne og for at undgå raffineret sukker.

Fermenterede agurker er også et hit. De smager super godt og har lang holdbarhed. Jeg tager udgangspunkt i en sauerkraut opskrift (fermenteret kål) og erstatter næsten al kålen med agurk og tilsætter kun 10 % kål. Kålen er en god igangsætter til fermenteringsprocessen, og da agurk næsten udelukkende består af vand, giver kålen struktur og fylde til agurke-krauten. Jeg smagstilsætter med fennikelfrø, hel kommen eller dild.

20170614_182239 - Kopi.jpg

Agurk kan også grilles enten på spyd sammen med kød og andet grønt eller solo og serveres som tilbehør til aftensmaden som f.eks. salaten på billedet her nedenfor, hvor jeg har brugt følgende fremgangsmåde:

Del agurkerne på midten og flæk dem derefter på den lange led. Pensl dem med et tyndt lag olie og steg dem ved høj varme lige over gløderne 5-7 min. på hver side. Anret dem på et fad el. lign. Dryp derefter lidt citronolie eller olivenolie over, krydr med salt og peber, revet parmesanost og hakkede krydderurter f.eks. løvstikke.

20170614_183539.jpg

Mon ikke der lande en ny agurkeopskrift eller to på bloggen henover sommeren :-)

 

 

 

 

 

Mini guide til en succesfuld grillsæson

Det ser ud til, at vejret arter sig nogenlunde i dele af landet i dag og de kommende dage, så har du ikke allerede fået gang i havegrillen, er det måske nu, det skal ske. Jeg har udarbejdet en lille mini guide med tips og tricks til en succesfuld grill-sæson. Håber du kan få glæde af den.

Mini guide til en succesfuld grillsæson

Foto Martin Tanggaard

Mini guide til en succesfuld grill-sæson

-Anførte grilltider i diverse opskrifter skal altid ses som vejledende, da træk omkring grillen, afstand til gløderne, grilltype o.s.v., kan have indflydelse.

-Lad kødet stå 15-30 minutter ved stuetemperatur inden du begynder grillstegningen.

-Anvendes træspyd skal de trække ½ time i vand inden brug.

-Hvornår er grillen klar? En god metode til at bedømme varmen er, at holde hånden lige over grillristen. Kan man det i 2 sekunder er grillen mindst 375 grader varm. Kan man holde hånden i 3-4 sek. har man den optimale grilltemperatur for mindre kødstykker. Kan man holde hånden i 5 sek., har man den rette temperatur for større kødstykker.

-Sørg for at have ”et frirum” på grillen, hvor der ikke er kul/briketter/brændere, så der er mulighed for at trække kød og grøntsager væk fra direkte varme, hvis det er ved at bliver for mørkt/brændt.

-Smør grillristen med olie inden kød og grøntsager lægges på, derved undgår man at maden hænger fast – påfør olien med køkkenrulle.

-Fedtdryp kan give flammer, der branker kødet. Flammerne kan slukkes med vand fra en (blomster)forstøver, et godt drys salt eller ved at bruge låget, hvis et sådant findes til grillen.

-Brug evt. alu.folie for at mindske risikoen for, at kødet branker. Pas dog på med alu.folie, hvis du griller salt eller syrlige fødevarer. Både salt og syre kan opløse aluminiummet, undgå derfor at marinere med citronsaft indtil du er færdig med grillstegningen.

-Råt og grillet kød skal holdes adskilt. D.v.s., der skal to sæt grilltænger til og det samme gælder også med fade eller spækbrætter og vask hænder.

-Brug altid en grilltang til at vende kødstykkerne med. En gaffel laver ”stikhuller” og saften vil løbe ud og man risikerer at få et tørt stykke kød.

-Bruger du engangsgrill er det vigtigt, at du slukker grillen korrekt, så du eller andre ikke kommer til skade. Sluk den ved, langsomt at hælde vand over den. Husk derfor at medbringe vand, hvis der ikke lige er vand i nærheden. Hæld også vand over det sted grillen har stået, det afkøler.

Brænder du inde med tips og tricks til grillstegning, som du gerne vil dele med mig og andre, er du meget velkommen til at skrive det i en kommentar i feltet nedenfor.

Klik her og du kommer frem til 3 dejlige, smagfulde og nemme grill-opskrifter.

God grillsæson.

 

ARLA UNIKA

Arla Unika

Jeg var så heldig at blive inviteret til en lille smagning af Arla Unika oste i den forholdsvis nyåbnede ”Arla Unika butik” Klostergade 20 i Århus C.

Mine forventninger var store, da jeg i forvejen havde smagt et par Unika oste, købt i mit lokale supermarked ”Meny”, og som bestemt ikke havde skuffet mig.

Og det var en helt unik (oste) smagsoplevelse af de sjældne med oste af meget høj klasse. Så er du passioneret ostespiser, skal servere ost til særlige lejligheder eller blot forkæle dig selv og dine nærmeste kan jeg varmt anbefale ARLA UNIKA. 

Butikken rummer en lang række vidt forskellige ostevarianter. Alle danskproduceret og i samarbejde med nogle af landets førende gourmet-kokke og gastronomiske iværksættere. Ostene bliver solgt efter vægt og der er mulighed for smagsprøver inden man handler. Desuden er der mulighed for, under kyndig vejledning, at købe enten kaffe, te, frugtvin, saft, øl eller sågar gin som nøje er udvalgt og afstemt de forskellige ostevarianter. Man spiser jo sjældent ost alene og Unika forsøger derfor at ”løfte” de enkelte oste op på et endnu højere niveau med de afstemte drikkevarer – og ser samtidig bredere end den klassiske ”ost og rødvin” kombination.

Udover selve butikken, er der et hyggeligt ”baglokale” indrettet med et flot plankebord, stole, reoler og dæmpet belysning. Det var her vores smagning løb af stablen. Mine medsmagere og jeg smagte fem forskellige oste varianter med velsmagende kaffe til fra The Coffee Collective.

De fem ostene var følgende:

 ”Gammel Knas” (en 2-årig gammel Havarti) helt suveræn - med en mild balance mellem det søde, det fede, det syrlige og de knasende sprøde proteinkrystaller.

”Humle ost” (øl produceret af Mikkeller) som jeg vil karakterer som let bitter og med spændende eftersmag.

”Hvid dame”,  75 +  brie type, som formentlig også vil være suveræn til syrlighed som champagne og jordbær.

”Kaffe ost” med kaffe fra The Coffee Collective, 8 mdr. gammel, som bør skæres i papirtynde skiver eller rives, hvorpå osten nærmest smelter på tungen, så snart du får den i munden.

”Gin ost”, en blåskimmel som er dehydreret og efterfølgende dyppet i danskproduceret gin ”Sun and Citrus” fra Njord Gin.

Fra højre mod venstre: Gammel knas (og tomatmarmelade), humle ost, hvid dame, kaffe ost og gin ost.

Stemningsbillede fra "baglokalet". Indholdet i flaskerne er æblevin - Malus Danica - lavet på forskellige danske sorter.

Jeg var heldig at få et stykke af disse fire varianter med hjem. Se beskrivelse nedenfor.

Gammel Knas: Ny fortolkning af den klassiske Havarti. Navnet kommer af den lange modningstid på 2 år. Gnalling: Stor smag, en kombi af hvidskimmel- og rødkitost. Høgelundgaard: Prisvinder, er en cremet blåskimmel, der prikker let på tungen. Kry: En råmælksost, produceret af højkvalitets mælk og varmebehandles ikke.

Mine forventninger blev bestemt indfriet, og jeg vil helt sikkert aflægge butikken et besøg næste gang jeg besøger Århus. Vil du læse mere om Unika butikken i Århus så klik her.

Første torsdag i hver måned er der mulighed for at booke en smage-seance med 12 pladser pr. gang til kr. 250,- pr. person. Find billetter på Billetto under Unika. Tema og oste varierer fra gang til gang.

Bor du ikke lige i eller omkring Århus er der også en Unika butik i Torvehallerne i København. Derudover er der mulighed for at købe Unika oste i udvalgte supermarkeder både i Jylland og på Sjælland, der er det dog ikke muligt med smagsprøver og ost efter vægt. Ostene er pakket i mindre portioner og står ofte i en særlig montre. Nemlig.com sælger ostene online.

Restaurant Pluto - dejlig mad til rimelige penge

Jeg havde hørt, at man på restaurant Pluto i Borgergade 16 Kbh. K. kunne smovse sig i et væld af lækre retter til rimelige penge. Så det måtte prøves. Det blev på en lun sommer aften her i juli. Mine medspisere og jeg havde derfor valgt et bord udenfor på fortovet. Gaden var rolig - i hvert fald ved aftenstid - og vi nød mad, vin, øl og en masse vand i fulde drag på denne skønne lune sommeraften.

Køkkenet er udpræget fransk, men krydret med asiatiske lækkerier. Menu kortet byder på mange retter, så det var svært at vælge. I store træk ser det således ud: Forskellige snacks, charcuteri, salat tatar, fisk og skaldyr, kød, side dishes, ost og sødt.

Jeg spiste: Sardiner, tatar med ansjos og parmesan, jomfruhummer med edamamebønner og kyllingeskind, pigvar med forårsløg og svampe samt stegt porre med muslingefløde som side dish til pigvaren.  

Pluto levede bestemt op til mine forventninger. Du kan tjekke deres menukort m.m. på www.restaurantpluto.dk

Sardiner

Tatar med ansjos og parmesan

Jomfruhummer, edamame bønner og kyllingeskind

Pigvar med forårsløg og svampe

Porre med muslingefløde


Bælgfrugter er gode fordi....

Bælgfrugter - det vil sige tørrede linser, bønner og ærter er generelt supersunde fordi de er proteinrige,  fiberrige og desuden også indeholder vitaminer (især B-vitamin) og mineraler.

Både proteinindholdet  og fiberindholdet gør at bælgfrugter er en mættende spise, der hjælper dig med at holde vægten, hvilket er en stor fordel. Det høje fiberindhold er også godt for fordøjelsen, fordi de suger væske til sig og hjælper med at skubbe maden igennem systemet. Desuden gør de mange proteiner bælgfrugter til en genial erstatning, hvis du gerne vil skrue lidt ned for mængden af kød. Og proteiner skal der til, for de holder dig mæt, stabilisere dit blodsukker og leverer  byggeklodser, som du har brug for til alle kroppens organer. Vær dog opmærksom på at bælgfrugter indeholder en del kalorier. For at få samme mængde protein fra bælgfrugter som fra fx kylling vil mængden af bælgfrugter tilføre dig tre gange flere kalorier end kyllingen.

Bælgfrugter er grundstenen i mange vegetariske retter, men du kan også erstatte kartofler, ris og pasta med dem eller bruge dem i salater, supper og sammenkogte retter. Kun fantasien sætter grænser. Bælgfrugterne smager herligt i sig selv, men sørg for at tilføre mere smag med krydderier, krydderurter, citron eller eddike.

Bælgfrugter kan - hos nogle af os - give luft i maven. Dertil kan jeg kun anbefale: Spis dem langsomt. Linser er dog en undtagelse, de burde ikke fremkalde luftgener. Desuden skal linser ikke ligge i blød, før du koger dem, hvilket gør dem nemme at have med at gøre.

De fleste tørrede bønner indeholder lektiner, som kan give forgiftninger, hvis man spiser de rå bønner. For at nedbryde lektinerne skal tørrede bønner skylles og sættes i blød 10-12 timer i rigeligt vand (3 vand til 1  bønner). Iblødsætningsvandet skal kasseres, og bønnerne skal koges i rent vand i mindst ½ time eller mere til de er møre. Det kan være en god ide at udbløde og koge en større portion bønner, end man umiddelbart skal bruge. For de udblødte, kogte bønner kan fryses ned, så har du altid dem ved hånden, når du laver mad.

Vi har alle ind imellem en travl hverdag og til disse dage er der hjælp at hente. Firmaet Bonduelle (du kender måske allerede deres crispy dåse majs) sælger som noget forholdsvis nyt - kogte bælgfrugter af høj kvalitet på dåse - helt præcis 4 slags: Kidney bønner, kikærter, linser og Borlotti bønner. Bonduelle bælgfrugter er dampkogte og udmærker sig ved, i forhold til andre dåse bælgfrugter, at have en stor smag og en fin sprødhed. Bonduelle er en gammel familieejet virksomhed, som selv dyrker det som fyldes i dåserne. Bælgfrugterne kan købes i større supermarkeder.

Spis fisk

Det at fisk er supersund kommer nok ikke som nogen overraskelse, men desværre er det stadig sådan, at de fleste af os fortsat spiser for få af dem. Anbefalingerne lyder på 350 g om ugen, hvoraf de 200 g helst skal være fed fisk.

Fisk indeholder gode proteiner, dvs, dem vi ikke selv kan danne og er derfor gode byggeklodser for kroppen. Fed fisk (fx laks, hellefisk, makrel og sild) har et højt indhold af omega 3 fedtsyrer og indeholder også en del D-vitamin. Omega 3 fedtsyrer beskytter mod hjerte-karsygdomme og slagtilfælde, fordi  de blandt andet er med til at holde blodkarrene sunde og sænke blodtrykket. D-vitamin danner vi selv når solens stråler rammer huden, men på disse breddegrader skinner solen ikke året rundt. Så heldigvis kan vi få D-vitamin fra fisk. Vi har brug for D-vitamin til at optage kalk, der er meget vigtig for vores knogler.

Ernæringsmæssigt set tæller al fisk. Så på travle dag kan vi få de gode proteiner m.m. fra dåsefisk og på mindre travle dage fra frisk fisk.

Det kan være en jungle at finde rundt i dåsefisk sortimentet i supermarkedet. Larsen Danish Seafood har en produktserie som hedder PURE. Larsen PURE udmærker sig ved at være velsmagende fiskepålæg, som er produceret uden gluten, uden laktose, uden farvestoffer, uden aromaer, uden smagsforstærkere og uden nødder.

I PURE serien finder du kippers (= røget sild) i flere varianter, røget pebermakrel, makrel i tomat, røget ørred, laks i olivenolie og røgede muslinger.

PURE forhandles blandt andet af COOP, Dansk Supermarked og REMA. I Bilka og Føtex finder du både PURE ved fiskekonserves og ved glutenfrie varer.


Smag på Bornholm

Jeg har fornylig haft fornøjelsen af at tilbringe et par dage på Bornholm. Øen i Østersøen der har så meget at byde på: Fantastisk natur, gamle hyggelige købstæder, kunst- og kulturoplevelser og ikke mindst det bornholmske spisekammer, der er en oplevelse i sig selv.  Læs nedenfor, hvad spisekammeret bl.a. byder på:

Fantastisk æblemost fra Bornholms Mosteri

Trænger du til en dejlig smagfuld, læskende og naturlig drik her i sommervarmen kan jeg  anbefale æblemost fra Bornholms Mosteri.

Mosteriet producerer 5 forskellige varianter og de smager alle helt fantastisk. De er produceret på skånsomt pressede økologiske æbler og er ikke tilsat sukker eller andre tilsætningsstoffer. Smagen er naturens egen. De fem varianter er: Discovery, Ingrid Marie, Rød aroma, Elstar og Holsteiner cox. Sidst nævnte er absolut min største favorit.

Mosteriet startede i 2006 som et aktiveringsprojekt for mennesker med særlige behov. Sidenhen er mosteriet blevet privatejet, men er stadig baseret på at skabe arbejdspladser til mennesker udenfor det almindelige arbejdsmarked. Fantastisk ! Her får man en reel mulighed for at skabe sig en ny tilværelse på en rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsdagen tilrette lægges efter den enkelte medarbejders ressourcer.

Det første år blev der i alt produceret 15.000 flakser (most, cider og saft). I dag produceres der 15.000 om ugen. Mosteriet har i alt ca. 18 ansatte, hvoraf halvdelen er på fuldtid.

Mosten kan købes overalt på Bornholm. I resten af Danmark desværre kun på restauranter og cafeer. Mosteriet eksportere også til Frankrig og Sverige.

Skovgrise fra Vasagård

Det lyder næsten som et eventyr, men fakta er, at grisene på Vasagård går ude fra april til sidst i november og grisene har rigelig med plads at boltre sig på. De går dels på store  græsfolde og dels i skoven - alt efter hvad de nu har lyst til og i forhold til vejr og vind. Her går grisene med trynen i jorden og krølle på halen. De spiser af naturens spisekammer, samtidig med at de får tilstrækkeligt tilskudsfoder, så de kan vokse sig store og stærke.  

Resultatet er glade og sunde grise som i den sidste ende bliver til fantastisk velsmagende kød. I gårdbutikken sælges forskellige udskæringer og forarbejdede produkter af Vasagårdgrisen. Besøger du Bornholm er det oplagt at aflægge gårdbutikken et besøg. Her er normalt åben torsdag og fredag fra kl. 15-17 og når flaget et hejst. Adressen er: Østermarievej 12, 3740 Svaneke.

Det er også muligt at bestille en hel eller halv skovgris til levering på Sjælland. Se nærmere information på www.vasagaard.dk

Røgede sild fra Hasle Røgeri

Her røges der, som det sidste sted på Bornholm, på gammeldags vis i åbn ovn med åbne skorstene og  ellebrænde. Det er den oprindelige, mest besværlige og ikke helt ufarlige måde at røge på. I gamle dage passede kvinderne ovnene og når flammerne blussede op, blev de slået ned med våde klude. I dag er der heldigvis bedre remedier at bruge under røgningsprocessen og røgmanden bæger maske under store dele af seancen. Tidligere røg man for holdbarheden. I dag er det for smagens skyld.

 Der røges hver dag i sæsonen (maj-oktober), og det er muligt at følge processen fra tidlig morgen til sidst på formiddagen. Alt hvad der røges, sælges fra stedet.

I delikatessen kan man købe den klassiske røgede sild som hele Bornholm er kendt for. Derudover er der  en række andre specialiteter, der er værd at sætte tænderne i som for eksempel varmrøget laks, rejer og fiskefrikadeller. Røgeriets herligheder også kan nydes i den hyggelige og rustikke restaurant.

Går din vej ikke til Bornholm, kan du købe nogle af produkterne i Røgeriets netbutik. Se mere på www.hasleroegeri.dk.