Tips til en slank jul

Tips til en slank jul

December er fuld af fristelser, hyggelige sammenkomster, den store julemiddag og alle julefrokosterne. Her får du nogle tips til, hvordan du kommer igennem al dette, uden det påvirker din vægt :-)

  • Når du bager og kokkererer, så lad være med at småspise undervejs. Drik i stedet et krus juleté eller en god kop kaffe.

  • Begræns konfekt, juleknas og småkager. Lav kun en ¼ af hvad du plejer, og lav det først så tæt på jul som overhovedet muligt. Lav aftaler med dig selv om kun at spise et-to stykker og nyd dem i fulde drag.

  •  Lav en plan for hver uge. Julefrokosten kan være dagen, hvor du spiser noget af det  ”usunde”, det kan du tillade dig, hvis du spiser sundt alle de andre dage og samtidig spiser lidt mindre end du plejer.

  •  Jo mere du fylder på tallerkenen, jo mere spiser du. Vælg evt. en mindre tallerken og lad grønsagerne fylde halvdelen, protein ¼, kulhydrat ¼ og én-to skefulde sovs.

  •  Mætheden mærkes først efter 20 minutter efter fødeindtagelsen. Sæt spisetempoet ned og læg bestikket fra dig, hver gang du har taget en mundfuld. Deltag i samtalen ved bordet, drik et glas vand. Ganske automatisk spiser du langsommere og undgår overspisning.

  •  Brug fridagene til ekstra motion, så kan du bedre slippe af sted med flere usunde sager.

  •  Drik rigeligt vand inden måltiderne, det fylder og du vil hurtigere føle dig mæt.

  •  Hvis du alligevel ikke kan smage forskel, så drik sodavand uden kalorier.

  •  Spar på alkohol, det er ekstra kalorier og alkohol nedsætter din forbrændingen. Desuden bør du ikke drikke alkohol på tom mave, da det stimulerer appetitten.

  •  Husk total afholdenhed fører aldrig til noget godt, heller ikke når det gælder julens fristelser. I princippet kan du spise alt, bare det sker i rimelige mængder, så du undgår overspisning. Nyd hver mundfuld efter princippet ”lidt men godt”.