Blomkålscouscous med bacon og blåbær

Blomkålscouscous med bacon og blåbær

Atter en salat med blåbær og denne gang i kombination med knust blomkål, forårsløg, grape og stegt bacon – efter min mening en skøn smags oplevelse, fordi alle de fem grundsmage er repræsenteret, dvs surt, salt, sødt, bitter og umami. Desuden er salaten også både nem og hurtig at fremstille og høre kaloriemæssigt til i den lave ende.

Nyd salaten til grillmaden eller f.eks. til mine suveræne proteinrige frikadeller, som vi selv fik til den anden dag. Opskriften på frikadellerne finder du her. PS de er faktisk også glutenfri.

God fornøjelse.

 

Blomkålscouscous med bacon og blåbær

2 person

 

300 g blomkål

2 forårsløg

2 tsk olivenolie

2 spsk citronsaft

Salt, peber

150 g blåbær

2 små grape

4 skiver stegt bacon

 

1: Skær blomkål i grove stykker. Kør dem i en foodprocessor til helt finhakket eller riv dem på et rivejern og kom i en skål.

2: Rens og snit forårsløgene fint og kom i skålen til blomkålen.

3: Rør olie og citronsaft sammen og smag til med salt og peber og vend i skålen.

4: Tilsæt blåbær, skrællet, grape skåret i tern og bacon brudt i mindre stykker.

Energiindhold pr. person 214 kcal fordelt på: Protein 10 g, kulhydrat 20,2 g, fedt 8,76 g. Kostfibre 7,41 g.

Blomkålscouscous med bacon og blåbær