Blomkåls-couscous med edamame, æble og rejer

blomkåls-couscous med edamame, æble og rejer

Jeg vil lige dele opskriften på denne blomkåls-couscous som bl.a. indeholder edamame bønner, æble og rejer. Couscous´en kan spises både som en frokost ret og som et aftensmåltid. Den har et pænt indhold af gode magre proteiner og sunde kostfibre. Proteinerne stabiliserer blodsukkeret og sætter skub vores forbrænding. Kostfibrene giver os mæthed og hjælper os samtidig til at udrense kroppen og forblive sunde.  

Håber du har haft en god weekend :-)

 

Blomkåls-couscous med edamame, æble og rejer

2 personer

 

250 g rejer (fra frost, optøede)

400 g blomkål

100 g røde kernefri druer

200 g pillede edamame bønner (fra frost)

Salt, peber

1 æble

½ bdt forårsløg

½ potte purløg

½ dl saltede pistagenødder

Citronsaft

2 spsk olivenolie

 

1: Kom rejerne i et dørslag til afdrypning.

2: Skær blomkål i grove stykker og kom dem i en foodprocessor og kør til finhakket. Eller riv dem på et rivejern.

3: Kom edamame bønner i en skål og hæld kogende, letsaltet vand over. Lad det stå i 5 min.

4: Halver evt. druerne og rens og snit forårsløgene.

5: Kom rejer, blomkål, druer, drænede edamame, æble skåret i både, forårsløg, klippet purløg og grofthakkede pistagenødder i en salatskål og bland det hele sammen. Smag til med citronsaft, olie, salt og peber. 

Energiindhold pr. portion 471 kcal fordelt på: Protein 36 g, kulhydrat 26 g, fedt 23 g. Kostfibre 11,1 g.