Blommegrød af Reine Claude uden tilsat sukker

Blommegrød uden tilsat sukker

Lige nu bugner det med blommer i haver, hos grønthandlere og i supermarkeder - bl.a. den grøn-gule Reine Claude. Smagen af denne lille, knasende blomme overgås, efter min mening, ikke af nogen anden blommesort. Den er sødmefuld og bare fantastisk. Jeg spiser dem oftest friske lige fra træet, men det sker også, at der bliver lavet en gang grød eller lidt marmelade af dem. Nedenfor finder du opskriften på en hurtig og simpel grød uden tilsat sukker. Grøden er sødet med Sukrin Gold, som er rig på smag a la rørsukker, og fattig på kalorier, dvs 8 kcal pr. 100 g. Sukrin hæver hverken blodsukker og insulin. Du kan købe det i helsekosten eller i supermarkedet.

Blommegrød af Reine Claude uden tilsat sukker

4 portioner

 

1 kg blommer fx Reine Claude

Kornene fra ½ vaniljestang

½ dl vand

Ca. 150 g Sukrin Gold (mængden vil variere alt efter blommesort, Reine Claude er ret sød og kræver mindre sukrin end andre blommer)

 

Tilbehør:

Yoghurt naturel, Cheasy naturel, skyr eller mælk

 

1: Udsten blommer. Skær blommerne i mindre stykker og kom dem i en gryde og tilsæt vaniljekorn.

2: Hæld vandet på og varm langsomt op under låg. Lad det småsimre til blommerne er møre – Reine Claude, ca. 20 min.

3: Rør Sukrin i og rør til det er opløst. Lad nu grøden småsimre uden låg i ca. 10 min. Smag om der skal tilsættes lidt mere sukker. I såfald skal det småkoge yderligere nogle minutter.

4: Tag gryden af varmen og afkøl grøden. Sæt den i køleskabet, hvis den ikke skal spises samme dag.

5: Server grøden med et skvat yoghurt naturel, Cheasy naturel, skyr eller mælk til.

Måske er du også interesseret i at se en opskrift på Marmelade uden sukker