Hyldeblomstsaft uden sukker (sødet med stevia) 2,0

Hyldeblomstsaft uden raffineret sukker

Så blev årets første produktion af hyldeblomstsaft drikkeklar. I forhold til tidligere har jeg justeret en smule på opskriften og vil derfor gerne dele denne variant med dig. Blomsterne vil formentlig kunne plukkes en god uges tid endnu, så har du ikke allerede har været i gang, kan det nås endnu.

Denne opskrift er også uden raffineret sukker, men nu med vejledning til at søde med enten stevia eller kokossukker.

Stevia indeholder 0 kalorier og påvirker ikke blodsukkeret, men desværre har det en lakridsagtig bismag.  Jeg har dog erfaret, at hvis stevia, som her, er i kompagniskab med citron dæmpes bismagen ret meget. Personligt syntes jeg, at stevia fungerer ret godt i denne opskrift. Der findes en del stevia varianter på markedet, her foretrækker jeg ren stevia og det købes billigst på nettet.

Alternativt kan du bruge kokossukker. Kokossukker er naturligt og uraffineret og påvirker blodsukkeret i mindre grad end raffineret sukker. Samtidig søder det mere end almindeligt sukker, så sukkermængden vil derfor være væsentlig reduceret sammenlignet med en traditionel opskrift.

Her er heller ikke tilsat vin- eller citronsyre som man ser i mange traditionelle opskrifter, men i stedet lidt mere citron. Syrens funktion er, at give saften friskhed og modspild til det søde element og det klare citronerne fint alene. 

Raffineret sukker har en smagsforstærkende egenskab, det bliver her afhjulpet ved at tilsætte en større mængde hyldeblomster.

Tilbereder du mere saft, end du umiddelbart kan drikke, kan den fryses ned i rengjorte beholdere, som fx mælkekartoner, skyrbøtter eller isterningbakker.

20170621_143043.jpg

 

Hyldeblomstsaft uden raffineret sukker

Ca. 3 l

90 hyldeblomstkærme (ca. 1 kg)

3 l vand

7 g ren stevia pulver eller ¾ kg kokossukker

4 øko. citroner

 

1: Ryst blomsterne, så evt. blade, smådyr eller andet fjernes. Skylles ikke, da smagen vil forsvinde. Fjern de grove stilke.

2 : Bring vandet i kog tilsæt stevia og citroner skåret i mindre stykker og rør til stevia opløses (eller kokossukker). Hæld det kogende vand over hyldeblomsterne. Pres blomsterne godt ned i vandet.  Afkøl. Lad det derefter trække tildækket i køleskabet i 4 døgn. Rør i det én gang pr. dag.

3: Si saften fra gennem et rent klæde. Husk at presse blomsterklaserne let, så du får det hele med.

4: Hæld saften i rengjorte, skoldede glas eller beholdere.

5: Blandes i forholdet 1:5-6 stykker. Prøv dig frem. Bør drikkes iskold.

20170621_142823.jpg