Fyldig salat med edamame bønner, jordbær og spidskål

Fyldig salat med edamame bønner, jordbær og kål

Endnu en salat med jordbær og efter min mening virkelig en fryd for øjet. Hvad mener du? Salaten indeholder også edamame bønner og spidskål, hvilket gør den fiberrig, fyldig og mættende – og smagen fejler bestemt heller ikke noget. Spis den til frokost som den er – kaloriemæssigt går den under betegnelsen ”slankende”, hvis den spises som en selvstændig  ret - eller server den som tilbehør til aftensmaden.

God spiselyst.

Fyldig salat med edamame bønner, jordbær og kål

Fyldig salat med edamame bønner, jordbær og spidskål

2 personer

 

 Det skal du bruge:

250 g pillede edamame bønner (fra frost)

300 g jordbær

100 g spidskål

2 forårsløg

60 g frisk mozzarellaost

2 spsk citronolie

Salt, peber

 

Sådan skal du gøre:

1: Kom edamame bønner i en skål. Hæld kogende vand over og lad det trække i 5 minutter.

2: Skyl jordbær, dup dem tørre og fjern stilkene. Tip: Skyl aldrig jordbær efter stilkene er fjernet, derved trækker der vand ind i bærrene og de vil smage af mindre.

3: Snit spidskål og forårsløgene i tynde strimler. Dræn edamame bønnerne.

4: Anret alt det grønne på et fad. Pluk mozzarella i mindre stykker og fordel over. Dryp herefter olie over og krydr med lidt salt og rigeligt med peber.

Energiforbrug pr. person: 307 kcal fordelt på: Protein 19 g, fedt 16 g, kulhydrat 28 g. Kostfibre 9 g.

20170608_191557 - Kopi.jpg

Nedenfor finder du nogle af bloggens mest populære salaten som netop passer til årstiden:

Salat med edamame bønner, quinoa og melon

Salat med edamame bønner og rød spidskål

Salat med edamame, vandmelon og feta