Laks med hytteost og jordbær

Laks med hytteost og laks

Der er ikke noget bedre end danske jordbær og de smager fantastisk med mælk og fløde. Men kan du, som jeg ikke få nok af de røde bær, så prøv dem i salater, på morgenmaden, i smoothien osv. osv. Kun fantasien sætter grænser. Sæsonen er kort og det er nu de skal nydes. Ud over at indeholde en bunke antioxidanter er bærrene rige på c-vitamin, og fordelen ved det vandopløselige vitamin er, at kroppen ikke kan få for meget af det, da man blot ”tisser” overskydende c-vitamin ud. Jordbær virker vanddrivende og indeholder næsten ingen kalorier – 32 g pr. 100 g.

Som altid sørger jeg for at tilføje proteiner til måltiderne og har udviklet denne simple salat, hvor jordbær går godt i spænd med de gode proteinkilder laks, hytteost og mandler. Alt i alt en god og mættende frokostsalat, som hører til i kategorien slankende.

Tips til at spise mere protein og fordelene ved det, kan du læse om her

Opskriften på en lækker proteinrig jordbær-smoothie finder du her

God søndag

20170608_133915 - Kopi.jpg

Laks med hytteost og jordbær

2 personer

 

200 g finstrimlet spidskål

1 spsk citronolie

Salt, peber

200 g jordbær

20 g grofthakkede mandler

250 g hytteost 1,5 %

150 g røget laks i skiver

2-3 spsk klippet purløg

 

1: Kom spidskål i en skål og vendt det med citronolie. Smag derefter kålen til med salt og peber.

2: Skyl jordbær og dup dem tørre. Fjern blomst og skær jordbær i skiver.

3: Fordel kålen på to tallerkener. Anret derefter jordbær, mandler, hytteost og laks ovenpå. Krydr med rigeligt peber og purløg.

Energiindhold pr. portion: 360 kcal fordelt på: Protein 35 g, fedt 17 g, kulhydrater 20 g. Kostfibre 4 g.

 Du kan finde opskriften på en lækker proteinrig jordbær-smoothie her

20170608_134428 - Kopi.jpg