Dadelkugler

Dadelkugler

Jeg vil lige dele opskriften på disse dadelkugler, som altid gør lykke hos os i julen. De er lidt anderledes end andre dadelkugler, da de indeholder skyr og dermed har et pænt indhold af protein. Samtidig er de fyldige og søde - men uden tilsat sukker og et sundere alternativ til almindeligt julekonfekt. Sidst men ikke mindst, så er de drøn hurtige at producere.

Håber du får en fantastisk jul. 

Dadelkugler

Ca. 18 stk.

 

300 g soltørrede dadler uden sten

40 g usødet kakao + lidt mere til at rulle i

60 g valnødder

80 g skyr

2 spsk kokosmel

½ tsk vaniljepulver

Ét nip salt

 

1: Kom alle ingredienserne i en foodprocessor. Kør til det samler sig til en mellemfin masse.

2: Tril til kugler og rul dem i et tyndt lag kakao.

3: Opbevares i lufttæt beholder i køleskabet. Holder sig frisk 4-5 dage.

Energiindhold pr. stk. 94 kcal fordelt på: Protein 2 g, fedt 3 g, kulhydrat 15 g. Kostfibre 2 g.

 

Energiindhold pr. 100 g 343 kcal fordelt på: Protein 7 g, fedt 12 g, kulhydrat 56 g. Kostfibre 7 g.