Raw jordbærtærte

Raw jordbærtærte

Hvem kan ikke lide jordbærtærte – det kan jeg i hvert fald og den her er hurtig og nem at tilberede. Den indeholder få ingredienser og skal ikke engang bages. Den skøn til en kop eftermiddagskaffe, men kan egentlig også serveres som dessert.

Tærten er ret kalorieholdig, så min anbefaling gå på, at nyde den i små mængder og servere den i forbindelse med gæster eller anden sammenkomst i løbet af sommeren.

Tag den direkte ud af køleskabet og skær i portionsstykker og server straks herefter.

God søndag.

20160626_111451-01.jpeg

Raw jordbærtærte

9 stykker

 

150 g mandler

150 g soltørrede dadler uden sten

180 g blød kokosolie, neutral smag

100 g kakao, usødet

1½ dl ahorn sirup

1 nip salt

Ca. 150 g jordbær

 

1: Blend mandler, dadler og 1/3 af kokosolien i foodprocessor

2: Pres mandelmassen ud i bund og op af siden af firkantet form ca. 8 x 8 cm og sæt i fryser

3: Kør resten af kokosolien, kakao, sirup og salt i foodprocessoren

4: Skær jordbær i skiver

5: Fordel kakaomasse på tærtebunden og top med jordbær. Sæt i fryseren i 1 time. Opbevares derefter i køleskabet.

Energiindhold pr. stk. : 446 kcal fordelt på: Protein 6 g, fedt 29 g. kulhydrat 43 g. Kostfibre 5 g.