Omelet med oksekød og grøn topping

Omeletter kan tilberedes med alverdens slags fyld – ofte er det grøntsager, men denne gang blev det med en rest hakket oksekød. Det grønne er i stedet for kommet på toppen sammen skyr og stærk chilisovs.

Omeletten kan nydes lun som kold, så skulle der være en rest tilbage er den fin at have med på madpakken dagen efter.

God appetit.

 

Omelet med oksekød og grøn topping

2 personer

 

1 lille løg

1 spsk olivenolie

150 g hakket oksekød 8-12 %

Salt, peber

4 æg

½ dl letmælk

2 spsk hakket, grøn chili

50 g revet mozzarellaost 16 %

2 tomater

1 lille rødløg

½ agurk

En håndfuld korianderblade eller persillekviste

1 dl skyr

Sambal oelek (stærk chili pasta, kan undlades)

 

1: Hak løget og steg det i lidt olie til det klares på en pande der kan gå i ovnen.  Tilsæt kødet og steg til det skifter farve. Krydr med salt og peber.

2: Rør æg, fløde, chili og mozzarella sammen i en skål og hæld det på panden. Steg ved svag varme til æggemassen er stivnet i kanten. Sæt derefter panden under ovnens grillelement til den er fast og gylden, 3-5 min.

3: Skær tomater, rødløg og agurk i små tern og server til sammen med koriander, skyr og evt. sambal oelek.

Energiindhold pr. person: 514 kcal fordelt på: Protein 45 g, fedt 32 g, kulhydrat 13 g. Kostfibre 3 g.