Choko-lakrids mandler - sund julesnack

Lakrids eller chokolade, hvad skal man vælge? Med disse sprøde mandler slipper du for at vælge, da begge dele indgår i denne sunde julesnack. Og det fedeste er, at et par stykker af disse hurtigt fjerner trang til sødt eller andet syndigt :-)

Jeg har brugt mørk 70 % Nellie Dellies chokolade uden tilsat sukker. Er du ikke lige så fanatisk som jeg, kan du vælge en almindelig 70 % mørk chokolade, som indeholder en anelse sukker.

Mandlerne er dyppet én gang i chokolade. Ønsker du et tykkere lag chokolade, kan du lade det første lag størkne og derefter dyppe dem en gang mere i chokoladen inden de afslutningsvis vendes i lakridspulver.

20161205_140301.jpg

Choko-lakrids mandler – sund julesnack

100 g mandler

150 g finhakket mørk chokolade 70 % (evt. 100 g mere, for tykkere lag)

Ca. ½ dl rå lakridspulver

1: Opvarm ovnen til 180 grader. Fordel mandlerne i ét lag på plade med bagepapir og rist dem i den varme ovn i ca. 8 minutter.

2: Afkøl mandlerne helt og dyp dem i smeltet chokolade.

3: Tag mandlerne op med en gaffel og slå overskydende chokolade af på kanten af skålen.

4: Vend de våde mandler i lakridspulver og lad dem tørre på bagepapir.

20161205_140245.jpg