Kanelbagte æbler og skyr-is

Jeg elsker kanelbagte æbler, det er virkelig en af mine efterårs og vinter favorit desserter. Nogle gange får vi bare skyr rørt op med lidt vaniljepulver til og andre gange min dejlige skyr-is. Isen gør sig super godt til de bagte æbler og med lidt planlægning kan den tilberedes og ligge klar i fryseren. 

Alternativt kan du servere en syrnet fløde 9 % smagt til med vaniljepulver.  

God fornøjelse.

20161103_115706.jpg

 

Kanelbagte æbler og skyr-is

4 personer

 

1 portion hjemmelavet skyr-is se opskrift her

Evt. uden kanel, da det drysset på æblerne.

 

4 æbler

15 g valnødder

1 tsk st. kanel

2 tsk sukrin +

24 g smør

 

1: Opvarm ovnen til 190 grader.

2: Halver æblerne og fjern kernehus med en urtekniv, teske el. lign. ”Grav” gerne lidt dybere, så der er plads til fyldet.

3: Hak valnødder og fordel dem i æblerne. Bland kanel og sukrin og drys over æblerne. Fordel til sidst smørret i æblerne og tryk det lidt ned i det øvrige fyld.

4: Bag æblerne i den varme ovn i 20-25 min.  

5: Server dem lune med skyr-is til.

Energiindhold pr. person: 254 kcal, fordelt på: Protein 12 g, fedt 16 g, kulhydrater 16 g. Kostfibre 2 g.