A la svensk pølseret

A la svensk pølseret_6880.jpg

Foto Martin Tanggaard

Her får du en opskrift fra min kogebog PROTEIN, og det er en klassiker, der er modificeret en smule. Derved opnår retten et pænt indhold af protein og kostfibre og samtidig er smagen selvfølgelig i top. Er du umiddelbart ikke til knoldselleri, så tøv endelig ikke. Jeg har oplevet, at selv de mest kræsne børn som voksne har guffet retten i sig med stor velbehag.

Har du for øvrigt lyst til at prøve kræfter med flere retterne fra PROTEIN sælger jeg den pt for kr. 150,- og fragten er gratis her.  Vejledende udsalgspris er kr. 250,-

Som titlen antyder, er kogebogen fyldt med proteinrige retter – og ialt 80 stykker. Det er alt sammen hverdagsmad og langs hen ad vejen er opskrifterne kendte favoritter blot sammensat med andre, men helt almindelige råvarer, så du får mere protein, mindre kulhydrat, sunde fedtstoffer og en masse kostfibre. Der er både grønne retter og retter med fisk, kød og fjerkræ.

Desuden indeholder bogen lister over de mest proteinholdige fødevarer, som gør, at man nemt kan overskue, hvad der skal gås efter, når der skal handles ind.

Opskrifterne er glutenfrie og indeholder nærmest intet raffineret sukker.

Gevinster ved at spise proteinrigt:

Vægtstabilisering, stabilt blodsukker og længere varende mæthed

Bevarelse og opbygning af muskelmasse

Fast hud, kraftigt hår og stærke negle

Mere energi og overskud

Stærkere knogler

Holde livsstilssygdomme fra døren

 

Her kommer opskriften, håber du vil syntes om den :-)

 

A la svensk pølseret

4 personer

 

4 løg

2 spsk olivenolie

750 g knoldselleri

8 dl grøntsagsbouillon

280 g koncentreret tomatpuré

1 spsk æbleeddike

1½ tsk salt

2 laurbærblade

2 kviste timian el. 1 tsk tørret

Friskkværnet peber

500 g mark champignon

600 g kødfulde oksekødspølser, fx fra Hanegal

400 g pral bønner

Salt

Klippet purløg

 

1: Pil løgene, skær dem i tynde strimler og sauter dem i olien i en stegegryde over middelvarme, til de er gyldne.

2: Skær skrællen af selleri og skær den i tern og kom dem i gryden. Skru op for varmen og lad det stege et par minutter.

3: Tilsæt bouillon, tomatpure, eddike, salt, laurbærblade, timian og friskkværnet peber. Rør rundt, læg låget på og lad det småsimre i ca. 10 minutter.

4: Rens champignonerne og skær dem i halve eller kvarter. Kom dem i gryden og lad retten simre i 5 minutter mere. Sellerien skal være meget mør. Skær pølserne i skiver og kom dem i gryden og varm det hele igennem.

5: Damp pral bønnerne i letsaltet vand i 2-3 minutter til møre, men så de stadig har bid.

6: Strø purløg over retten inden servering.

Energiindhold pr. person: 503 kcal fordelt på: Protein 44 g, fedt 21 g, kulhydrat 43 g. Kostfibre 14 g.