Salat med edamame bønner, quinoa og melon

En mættende salat, som samtidig er en fryd for øjet og så indeholder den til med en masse gode sager.

Quinoa

De små frø som findes i farverne gul, rød og sort slår både brune ris, fuldkornspasta og andre fuldkorn, når det kommer til proteiner. Quinoa indeholder alle de essentielle aminosyrer, dvs. de proteiner du ikke selv kan danne. Desuden har de et højt indhold af vitaminer, mineraler og kostfibre. Et andet plus er, at quinoa rummer en hel del omega 3 fedtsyrer. Quinoa styrker din krop og forebygger sygdomme.

Edamame bønner

De grønne bønner har, som quinoa, en komplet aminosyrer profil og indeholder derfor også alle de aminosyrer du ikke selv kan danne. Derudover indeholder de en smule umættet fedt og kostfibre som holder dig sund og mæt.

Melon

Er rig på c-vitamin. som styrker immunforsvaret.

Granatæblekerner

Beskytter og styrker kroppen, da de er fuld af antioxidanter.

Baby spinat

De grønne blade er spækket med vitaminer, mineraler og antioxidanter.

 

Alt i alt en salat som vil booste din sundhed.

 

God appetit.

 

Salat med edamame, quinoa og melon

 

3 personer

 

2½ dl sort quinoa

200 g pillede, edamame bønner

400 g skrællet honning melon i tern

100 g granatæblekerner

1 citron

3 spsk olivenolie

2 spsk finhakket mynte

Ahorn sirup

Salt, peber

50 g baby spinat

 

1: Skyl quinoa under den kolde hane og kom i en gryde. Hæld dobbelt mængde vand på og bring i kog. Lad det småkoge under låg i 8-10 minutter. Hæld overskydende vand fra og lad quinoa dryppe af og blive kold.

2: Kom quinoa i en skål sammen med edamamebønner og melon.

 3: Rør citronsaft, olie og mynte sammen. Smag til med sirup, salt og peber og hæld over. Vend forsigtigt rundt.

4: Kom 2/3 af spinatbladene på et fad. Fordel edamame, quinoa og melon oven på og top med resten af baby spinaten.

Energiindhold pr. person: 477 kcal fordelt på: Protein 16 g, fedt 21 g, kulhydrat 59 g. Kostfibre 10 g.

20160127_154445.jpg