Dadelkugler

Lysten til en kop te og lidt sødt opstod på denne kedelige kolde og regnfulde tirsdag.

Det blev til disse nemme og hurtige dadelkugler - bestående af dadler, usødet kakao, valnødder, skyr, vaniljepulver og salt – ingredienser som jeg altid har på ”lager” i mit køkken. 

Dadelkugler

Ca. 18 stk.

 300 g soltørrede dadler uden sten

40 g usødet kakao + lidt mere til at rulle i

60 g valnødder

80 g skyr

2 spsk kokosmel

½ tsk vaniljepulver

Ét nip salt

1: Kom alle ingredienserne i en foodprocessor. Kør til det samler sig til en mellemfin masse.

2: Tril til kugler og rul dem i et tyndt lag kakao.

3: Opbevares i lufttæt beholder i køleskabet. Holder sig frisk 4-5 dage.

Energiindhold pr. stk. 94 kcal fordelt på: Protein 2 g, fedt 3 g, kulhydrat 15 g. Kostfibre 2 g.

 Energiindhold pr. 100 g 343 kcal fordelt på: Protein 7 g, fedt 12 g, kulhydrat 56 g. Kostfibre 7 g.