Bønnepasta med pølser og grøntsager

Oven på dejlige fridage og gode frokoster var der behov for en helt simpel ret i går aftes. Det blev til bønnepasta med gode pølser og grøntsager – aftensmad på 20 minutter.

Håber I alle har haft en fantastisk Påske og nydt det dejlige forårs vejr.

Velbekomme!

Bønnepasta med pølser og grønt

2 personer

 80 g gul bønnepasta

Salt, friskkværnet peber

1 løg

1 gulerod

1 bladselleri

1 spsk olivenolie

300 g gode oksepølser (jeg brugte Hanegal´s som er uden tilsætningsstoffer og glutenfri)

100 g spidskål

1 chili

2 spsk god grøn pesto (jeg brugte Løgismoses)

Ca. 20 g revet parmesanost

 

1: Sæt en gryde med vand over til pasta. Kog pasta i letsaltet vand ca. 4 min.

2: Skær løg, gulerod og bladselleri i tern og steg i over middelvarme i ca. 8 min.

3: Øv varmen og steg pølser skåret i skiver med et par min.

4: Tilsæt finsnittet kål og chili og steg yderligere et par min.

5: Vend drænet pasta i panden inkl. ½ dl pasta vand. Varm yderligere 1-2 min.

6: Server med pesto, parmesan og friskkværnet peber.

Energiindhold pr. person: 551 kcal fordelt på: Protein 37 g, Fedt 35 g, kulhydrat 27 g. Kostfibre 10 g.