Blomkåls-couscous med mandler og parmaskinke

Denne blomkåls-couscous kan spises som både frokostret eller som tilbehør til en middagsret. Vi spiste den til svinekoteletter, men den vil også være dejlig til stegt kylling.

Har du ikke en foodprocessor kan et rivejern eller en god kniv bruges til at rive og hakke de forskellige ingredienser. 

Blomkåls-couscous med mandler og parmaskinke

 

2 personer

 

60 g parmaskinke i tynde skiver

1 lille blomkål (650 g)

En lille håndfuld søde mandler (30 g)

Et lille bdt bredbladet persille

1 æble

Saften af 1 citron

2 spsk rapsolie

Salt, peber

                             

1: Opvarm ovnen til 160 grader.

2: Fordel parmaskinke på en plade beklædt med bagepapir. Steges ca. 10 min. midt i den varme ovn. Afkøl og bryd i mindre stykker

3: Del blomkål i mindre stykker – også stokken. Kør det hele til helt finhakket i foodprocessor.  Kom det i en skål.

4: Kør mandlerne i foodprocessor til finhakket – brug evt. pulsknappen. Kom mandlerne i skålen.

5: Kør persillebladene inkl. tynde stilke til finhakket. Kom også det i skålen.

6: Skær æble i små tern og kom i skålen. Dryp citronsaft og olie over. Vend det hele rundt. Smag til med lidt salt og peber.

7: Vend til sidst parmaskinke i.

Energiindhold pr. person 355 kcal fordelt på: Protein 16 g, fedt 23 g, kulhydrat 28 g. Kostfibre 12 g.