Vegetar burger (glutenfri)

I aften har menuen været uden kød og stod på denne mættende vegetar burger sammen med bønnefritter og en dip lavet på halv skyr og halv mayonnaise (Hellmanns).

Bøffen er lavet på basis af granuleret soya og burgerbollen på basis af kikærte- og quinoamel og dermed glutenfri. 

Vores fyld var salatblade, løgringe, tomater, avokado, mayonnaise og stærk chilisovs, men kan selvfølgelig fyldes efter smag og behag.

Både bøffer og burgerboller er fryseegnet.

Burgerboller

6 stk.

4½ dl lunkent vand

25 g gær

1½ tsk honning

¾ tsk salt

2 spsk olivenolie

2 spsk fiberHusk (den gule)

75 g kikærtemel

Ca. 240 g quinoamel

1 æg

½ spsk sesamfrø

 

Bøffer

6 stk.

 125 g soya granuleret mørk (fra Soy4you)

1 l kogende vand

1 mellemstort løg

2 tsk fiberHusk (den gule)

2 æg

1 spsk st. spidskommen med top

½ spsk røget paprika

2 tsk salt

2 tsk peber

Fyld:

Salatblade

Løgringe

Avokado

Tomater

Mayonnaise

Stærk chilisovs

Eller hvad du nu har lyst til

 

Glutenfrie burgerboller

 1: Kom vandet i en skål. Rør smuldret gær og honning i. Rør til gæren er opløst. Lad det stå i ca. 5 min.

2: Rør salt og olie i. Kom fiberHusk i og pisk dejen med et piskeris. Lad det stå et par minutter.

3: Tilsæt kikærtemel og halvdelen af quinoamelet og rør det sammen med en elpisker (brug dejkrogene) eller i en røremaskine. Tilsæt mere quinoamel lidt efter lidt, mens der røres, men gem lidt af det.

4: Kom lidt quinoamel på bordet og ælt dejen let i hånden. Tilsæt quinoamel, til den ikke klistrer længere. Del dejen i seks stykker og form dem til ca. 2 cm høje boller.

5: Læg dem på en plade beklædt med bagepapir. Lad dem hæve tildækket i 1 time.

6: Opvarm ovnen til 200 grader.

7: Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med sesam. Bages på næstnederste rille i den varme ovn i 22-24 min.

8: Afkøl på rist.

 

Vegetarbøffer

 1: Kom soya granulat i en skål og hæld kogende vand over. Lad det trække i 10 min. Hæld overskydende vand fra og afkøl.

 2: Bland soya, finhakket løg, fiberHusk, æg og krydderier grundigt sammen.

3: Form til 6 flade bøffer direkte på en plade med bagepapir.

4: Bages i en 200 grader varm ovn i 16-18 min.

Energiindhold pr. burger uden fyld: 393 kcal fordelt på: Protein 70 g, fedt 5 g, kulhydrat 19 g. Kostfibre 23 g.