Rødkålssalat med yoghurt-tahin dressing

Her en herlig velsmagende salat, hvor der i dressingen indgår den mellemøstlige sesampasta tahin. Tahin kan nemlig bruges til andet en humus.

Salaten bliver bedst med sød appelsin og søde granatæblekerner. Så det bør du gå efter. Alternativt kan du smage dressingen til med lidt ahorn sirup.

Tager jeg mine ernæringsbriller på, bør du spises rødkål så ofte du orker det i sæsonen. Den røde kål er fyldt med antioxidanter og indeholder pæne mængder af B- og C-vitaminer samt kalium.

Rødkål skal især fremhæves for sin evne til at beskytte mod brystkræft – muligvis i kraft af et stort indhold af kålens bitterstof, glucosinolat. En undersøgelse har påvist, at kvinder, der spiser meget rødkål, har 50-pct. nedsat risiko for at få brystkræft i forhold til kvinder, der ikke spiser kålen. De plantestoffer, der opstår, når bitterstofferne i kålen nedbrydes i kroppen, menes at hindre kræftceller i at dele sig.

Rødkålssalat med yoghurt-tahin dressing

2 personer

400 g rødkål

1 dl yoghurt naturel

1½ spsk tahin (sesampasta)

1 fed finhakket hvidløg (kan undlades)

3/4 spsk citronsaft

Salt, peber

1 stor sød appelsin

1 granatæble (de lyse er sødere end de helt røde)

En lille håndfuld brøndkarse

 

1:Skær rødkål i meget tynde strimler og kom i en skål.

2: Kom yoghurt i en mindre skål og tilsæt tahin lidt efter lidt under omrøring. Smag til med hvidløg, citron, salt og peber og vend med rødkål. Fordel blandingen på et fad.

3: Skær appelsin i mindre stykker og tag kernerne ud af granatæblet og fordel over rødkål. Pynt med brøndkarse.

Energiindhold pr. person 249 kcal fordelt på: 9 g protein, 9 g fedt, 38 g kulhydrater. Kostfibre 7 g.