Laks og salat med bønner og kål

Jeg elsker laks - det smager fantastisk - og så er det fyldt med gode proteiner og sunde omega 3 fedtsyrer.  Laks får en særlig delikat smag, hvis det får lov at trække med lidt salt inden tilberedning (det gælder for øvrigt al fisk). Lad det trække mindst 15 minutter.

Laks og salat med bønner og kål

2 personer

300 g laks i ét stykke, groft salt, 1 tsk olivenolie. Salat: 250 g rødkål, 1 spsk æbleeddike, ½ tsk salt, 400 g bønner, 1½ spsk rapsolie, 50 g blød fetaost. Evt. bredbladet persilleblade til pynt.

Læg laksen på en ovnplade beklædt med bagepapir. Kryds laksen med lidt salt. Lad det trække mens ovnen opvarmes til 160 grader. Fordel 1 tsk olie på laksens overflade inden den sættes i ovnen. Lad den stege 18-20 minutter afhængig af tykkelse. Det er vigtigt den ikke bliver overstegt, så bliver den nemlig tør og kedelig. Ved servering: Top evt. med persilleblade.

Salat: Skær rødkål i meget tynde strimler og kom i en skål. Dryp eddike over og krydr med salt. Vend det hele sammen. Lad det trække 10-15 minutter, så kålen mørnes lidt. Nip bønnerne og halver dem evt. Bring  vand i kog i en gryde. Tilsæt salt og bønner når vandet koger. Lad det koge i ca. 4 minutter, bønnerne skal være møre men have bid. Hæld derefter bønnerne i et dørslag og spul med koldt vand, så kogningen straks stopper. Lad dem dryppe af. Lige inden servering blandes kål, bønner og rapsolie i en skål eller på et fad. Fordel fetaost over i små klatter.

Energiindhold pr. person 503 kcal. fordelt på: Protein 38 g, fedt 32 g, kulhydrat 20 g. Kostfibre 9 g.