Guinoagrød med blåbær

Forkæl kroppen med denne dejlige protein- og antioxidantrige grød. Quinoa er pænt repræsenteret med gode proteiner og kostfibre. En anden stor trumf er indholdet af antioxidanter. Smider du så blåbær, gojibær og græskarkerner ovenpå er måltidet et kæmpe boost for din sundhed. De blå bær er en af de kraftigste antioxidanter der findes, så de beskytter mod aldring og sygdomme. Gojibær har langt hen ad vejen de samme gode egenskaber som både quinoa og blåbær.

Glutenfri quinoagrød med blåbær

1 person

1 dl quinoaflager, 1 æg, 2½ dl minimælk, ½ tsk vaniljepulver, salt, evt. stevia eller andet søde middel. Topping: 1 håndfuld blåbær, 1 spsk gojibær, 1 spsk græskarkerner.

Kom quinoa, sammenpisket æg, mælk og vaniljepulver i en gryde. Varm op under omrøring. Lad grøden småkoge i 5 minutter. Smag til med salt og evt. stevia. Hæld grøden i en skål. Top med blåbær, gojibær og græskarkerner.

Energiindhold pr. person: 370 kcal fordelt på: Protein 22 g, 15 g fedt, 39 g kulhydrat. Kostfibre 4 g.