Kippers på sprød salatbund

På en travl fredag skulle frokosten laves på no time. Det blev til denne flotte og smagfulde tallerken.

Kippers på sprød salatbund

1 person:

3 kraftige salatblade (her mini romaine), 1 ds kippers i vand, ½ løg, 1 æggeblomme, 3 spsk. klippet karse, friskkværnet peber, 3 blomme tomater.

Skyl salatbladene og dup dem tørre. Bræk dem evt. over på midten og placer i 3 bunker på en middagstallerken.

Hæld vandet fra kippers. Del kippers i mindre stykker, som placeres oven på salatbladene. Skær løg i ringe og fordel over sammen med æggeblomme og karse. Krydr med peber og læg tomaterne ved.

Energi pr. person: 414 kcal fordelt på: protein 31 g, fedt 31 g, kulhydrat 6 g, kostfibre 2 g.