Bønnepasta og tomatsovs med butter beans og chili

P.g.a. bønnepasta og butter beans indeholder retten en pæn mængde proteiner og har et højt kostfibre indhold = meget mættende :-)

Samtidig er den velsmagende og hurtig at tilberede, hvis du vælger butter beans fra dåse. Jeg brugte en dåse økologiske butter beans fra Kavli, som var af en udmærket kvalitet. 

Server gerne en skål grønsalat eller dampede broccoli til.

Bønnepasta og tomatsovs med butter beans og chili

2 personer

2 løg, 1 spsk olivenolie, 2 gulerødder, 400 g hakkede tomater, 2 tsk tørrede chiliflager, 240 g kogte butter beans (evt. fra dåse), salt, peber. Endvidere: 80 g bønnepasta, ca. 20 g revet parmesanost.

Pil løgene og skær dem i tern. Sauter dem i olien til de klares. Skær gulerødderne i små tern og kom dem i gryden til løget. Øg varmen en smule og steg yderligere 4-5 min. Rør nu og da. Tilsæt chili og hæld tomaterne på. Bring i kog. Lad det småkoge under låg i 10 minutter. Tilsæt butter beans (drænet og skyllet, hvis de er fra dåse) og varm igennem. Smag sovsen til med salt og peber.

Kog bønnepasta i rigeligt vand tilsat salt i 4-5 minutter - den skal have lidt bid. Hæld i et dørslag og lad den dryppe godt af.

Energiindhold pr. portion: 532 kcal fordelt på: Protein 34 g, fedt 20 g, kulhydrat 66 g. Kostfibre 21 g.