Nødde-spread uden tilsat sukker

Start gerne dagen før du ønsker at sætte tænderne i denne nødde-spread. Nødderne skal nemlig blødgøres i vand for at de kan ”køres” helt glat i foodprocessoren. Desuden syntes jeg også den er særlig god når den tages lige fra køleskabet.

Selvom nødde-spread´en indeholder gode ingredienser som nødder og dadler, som tilfører kroppen sunde fedtsyrer, gode proteiner, kostfibre og mineraler som fosfor, jern og magnesium, indeholder den også en del kalorier, så nyd den med måde. Er du på kur, bør du holde dig fra den til kuren er over.

Nødde-spread´en er god ovenpå pandekager, knækbrød, stenalderbrød eller helt almindeligt brød.

Nødde-spread uden tilsat sukker

Ca. 4½ dl

160 g hasselnødder, 140 g tørrede dadler uden sten, 11/4 dl vand, 2 spsk ahorn sirup, 2 spsk kakao, 1 tsk citronsaft, ¼ tsk salt.

 

Kom nødderne i en skål. Hæld kogende vand over og lad det trække i 3-4 timer. Alternativt kan du lade dem stå med koldt vand natten over.

Hæld vandet fra og lad dem dryppe godt af.

Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og kør. Stop maskinen efter ½-1 minut og skrab nøddemassen væk fra siderne. Kør igen. Gentag processen 3-4 gange til du har en glat masse. Hæld det på et glas. Opbevares i køleskabet. Holdbarhed i mindst 5 dage.

Energiindhold pr. 100 g: 475 kcal fordelt på: Protein 9 g, fedt 27 g, kulhydrat 55 g. Kostfibre 8 g.