Overnight superfood grød

Denne grød er en god start på dagen af flere årsager. For det første fordi den næsten er klar, når du tager den ud af køleskabet. Og for det andet fordi den indeholder en masse gode råvarer som:

Skyr der er magert, har et højt indhold af protein og giver dig stor mæthed. En anden vigtig egenskab, som iøvrigt gælder for alle magre mælkeprodukter er, at kalken i skyr binder noget af fedtet fra den mad, du spiser, og fører det ufordøjet igennem kroppen og ud i toilettet.

Quinoa er sundere for dit hjerte end selv de bedste fuldkorn. Modsat korn som bulgur og brune ris indeholder quinoa en del hjertesundt fedt. Både enkeltumættet fedt og omega-3-fedtsyrer, der booster blodets indhold af det gode HDL-kolesterol. Quinoa er desuden rig på vandopløselige fibre, som sænker mængden af det skadelige LDL-kolesterol i blodet. Quinoas helt store trumf er dog indholdet af antioxidanter, som sørger for at holde dine blodkar og  beskytter dig derfor mod åreforkalkning og blodpropper. Endelig påvirker quinoa dit blodsukker i langt mindre grad end andre korn. Årsagen er kombinationen af fibre, fedt og ikke mindst proteiner i høj kvalitet, som får blodsukkeret til at stige langsommere.

Chia frø indeholder store mængder kalcium, som styrker dine knogler og tænder. En skefuld chia frø indeholder lige så meget kalk (kalcium) som, hvis du drak et stort glas mælk. Desuden er chia frø rig på fibre, omega 3 fedtsyrer, protein og antioxidanter.

Mandler er proteinbomber. Derudover indeholder de grove, vitaminer og mineraler og ikke mindst sunde fedtstoffer. Kombinationen af grove fibre og sunde fedtstoffer nedsætter indholdet af det skadelige kolesterol (LDL) i blodet. Mandler styrker også immunforsvaret.  

Gojibær har et højt indhold af antioxidanter, som beskytter vores krop mod aldring og sygdomme. Specielt har de et højt indhold af betacaroten og zeaxanthin, som styrker immunsystemet og tilfører energi til en krop der skal igang.

Overnight superfood grød

2 personer

300 g skyr, 60 g quinoa flager, 1 spsk psyllium-frøskaller, 20 g chia frø, 1 tsk vaniljepulver, 1½ dl mini mælk. Næste dag: Ca. 2 dl mini mælk. Topping: ½ æble, 2 spsk mandler, 2 spsk gojibær, 2 spsk kokosspåner, 2 tsk ahorn sirup.

Rør skyr, quinoa, frøskaller, chia, vanilje og mælk sammen i en skål. Dæk skålen til og sæt i køleskabet til næste dag.

Tag skålen ud af køleskabet og rør mælk i til en passende konsistens. Fordel grøden i to tallerkener. Top med æble i tern, hakkede mandler, gojibær og kokosspåner. Dryp ahorn sirup over.

Energi pr. person: 440 kcal fordelt på: Protein 31 g, fedt 10 g, kulhydrat 44 g. Kostfibre 8 g.