Energi muffins

Disse muffins er fyldt med gode sager, som både mætter og giver kroppen energi og er derfor et godt mellemmåltid. 

De holder sig fint 4-5 dage i køleskabet, men sagtens fryses og tages op efter behov.

Det første hold muffins bagte jeg i oliesmurte metalforme og de var ikke nemme at få hele ud af formen. Andet hold bagte jeg så i de samme forme, men havde forinden foret dem med bagepapir. Det fungerede.

 

Energi muffins

12 stk

 100 g solsikkekerner, 100 g hørfrø, 100 g sesamfrø, 100 g græskarkerner, 100 g valnødder, 5 æg, ¾ dl olivenolie, 1 tsk salt, 80 g tørrede svesker uden sten, hakket, 70 g hakket 70 % chokolade i tern fx Nellie Dellies sødet med stevia.

 

Opvarm ovnen til 160 grader.

Rør alle ingredienserne sammen i en skål. Fordel dejen i bagepapirs beklædte metalforme.

Bages midt i den varme ovn i ca. 45 minutter.

Lad dem køle helt af inden de tages op af formene.

Energifordeling pr. stk: 369 kcal fordelt på: Protein 12 g, fedt 30 g, kulhydrat 16 g. Kostfibre 5 g.