Æggewrap med kylling og grønt

En herlig mættende frokost wrap, som også sagtens kan tages med ud af huset. Har du ikke lige kogt kylling i køleskabet, kan du fylde wrappen med en anden kød- eller fiskerest eller sågar kogte, hakkede æg.  

Velbekommen :-)

Æggewrap med kylling og grønt

2 wrap

2 æg, 2 æggehvider,1 tsk psyllium-frøskaller, 2 spsk. klippet karse eller purløg, 1/4-½ tsk mild karry, 1 nip salt, ca. 2 tsk olivenolie til stegning. Fyld: Ca. 140 g kogt kylling, 1 stor tomat, ½ avokado, 1 spsk skyr, sambal oelek (stærk chili pasta) efter smag og behag.

Pisk æg, hvider, frøskaller, karse, karry og salt sammen. Varm en slip-let pande op (ca. 18 cm i dia.). Tilsæt 1 tsk. olie. Drej panden så olien fordeler sig på panden. Steg halvdelen af æggemassen ca. 1½ min på den ene side. Vend og steg yderligere ½ min. på den anden side. Steg den sidste wrap.

Fordel plukket kylling, tomat og avokado skåret i både, skyr i klatter samt sambal oelek oven på de to wrap. Rul sammen og enjoy :-)

Energiindhold pr. wrap: 272 kcal fordelt på: Protein 29 g, fedt 14 g, kulhydrat 9 g. Kostfibre 4 g.